Om skolen      Skolens Historie      Værdigrundlag      Forældrene      Skolekreds      Åbent hus       Forventninger      principper for skolehjemsamarbejde      Kantineordning      Skolestart      Elevudveksling: Bøvling - Ikerasak      Skolens regler      Antimobbepolitik     

Forventninger

Når man arbejder i et fællesskab sker det altid med en vis portion af forventninger. Dette gælder også på Bøvling Friskole både for elever, forældre og lærere.


På skolen forventer vi, at eleven deltager aktivt i undervisningen, mens eleven kan forvente at deltage i en undervisning, der svarer til den enkeltes evner.

Skolens ansatte vil tage vare på dig og være interesseret i dig som person, og sørge for at du bliver behandlet ordentligt, samtidig forventer vi, at du udviser en positiv adfærd overfor dine omgivelser – her tænkes på andre personer såvel som materielle ting.

I skolens hverdag er vi lydhøre overfor, hvad du har at fremlægge, til gengæld antager vi, at du har en positiv indstilling til skolens holdninger.

Som medlem af forældrekredsen ved Bøvling Friskole er man med i et forpligtende fællesskab omkring sit barns skole. Dette fællesskab betyder, at man kan komme med ønsker og forventninger til os på skolen, og at man kan få indflydelse på rammer og indhold af sit barns skolegang.

Men det betyder også, at vi på skolen har forventninger til forældrene. I første omgang forventer vi at få dem som aktive samarbejdspartnere i uddannelsen og opdragelsen af deres barn. Hjem og skole hænger nøje sammen. Har man som hjem valgt at gøre Bøvling Friskole medansvarlig for opfyldelse af undervisningspligten, kan skolen kun påtage sig dette i et samarbejde med forældrene.

Vi forventer derfor, at man deltager aktivt i diverse møder og aktiviteter på skolen. Vi forventer også, at man holder løbende kontakt til skolen i form af konstruktiv kritik og i form af evt. forslag til, hvordan vi kan gøre undervisningen/ forholdene endnu bedre. Vi forventer loyalitet overfor skolen og at lærere og skole omtales positivt i børnenes nærvær.

Man er som forældre altid velkommen på skolen samt til at kontakte skolen og lærerne.

Vi har i løbet af året nogle arbejdsopgaver, som vi forventer, at man som forældre ved sit barns –

og der med sin egen - skole er med til at løse.


Vi har således 1 årlig arbejdsdag, hvor forældre og lærere mødes omkring reparationer, havearbejde og meget mere. Det plejer at være en effektiv og samtidig hyggelig dag, hvor man kommer ind på hinanden på en anderledes og god måde.


Vi har også vores årlige julemarked, hvor alle forældre hjælper med et eller andet. Kørsel af børn på ture eller lejrture mangler vi også hjælp til en gang i mellem.


Ud over det sociale og hyggelige er sådanne ting med til at spare på udgifterne, og dermed holde standarden på bøger og undervisningsmidler god, samt bibeholde et højt antal undervisningstimer til glæde for børnene i såvel undervisning som på lejrture og ved andre arrangementer.

Til gengæld kan vi tilbyde forældrene og deres barn en vedkommende og solid skole, hvor man selv - i samarbejde med en positiv og dygtig lærerkreds samt den øvrige forældrekreds - aktivt kan være med til at udvikle skolen i takt med udviklingen.